Stutsborg Rideskole holder ridelejr i uge 27 og 28 '25 fra mandag til fredag (begge dage inkl.)
Mandag - torsdag er det kl. 8.30-16.30
Fredag er det kl. 8.30-15.00
Dagsprogram for ridelejr
Dagsprogrammet starter alle dage kl. 8.30, hvor vi trækker ponyer/heste ind fra fold og gør klar til dagens ridning.
Rytterne har deres "egen" pony/hest på ridelejren, og de rider flere gange om dagen. Ud over at strigle, pudse udstyr, ekstra træning i dressur, spring, balanceridning og skovture m.v., så er der også tid til at nusse med hesten og hygge med de andre ryttere. Der er ikke mulighed for overnatning.
Pris og tilmelding på ridelejr
Såfremt man ønsker at deltage i én af ugerne på ridelejren, kan man tilmelde sig enten i uge 27 eller i uge 28, eller i begge uger, hvis man kan det (man kan dog kun deltage i én uge på en af rideskolens heste). Skriv i kommentarfeltet, hvis man kan i begge uger, og man ønsker at prioritere den ene uge frem for den anden uge.
Ridelejren koster kr. 4.250,00 for alle dagene inkl. ridning, undervisning, konkurrencer, frokost, forplejning og meget mere.
Se billeder af vores rideskoleponyer- og heste og læs mere om hestene, inden du skal vælge dine ønsker på ridelejren - klik blot HER
Ved tilmelding skal man oplyse 7 ponyer/heste, som man kunne tænke sig at deltage på. Når man ønsker ponyer/heste, ønsker man i prioriteret rækkefølge. Vi vil herefter gøre os umage med, at man så vidt muligt, får en af de ponyer/heste, som man ønsker. Man skal tilmelde sig senest d. 30. november. Når vi har modtaget alle tilmeldingerne, inden for denne tidsfrist, trækker vi lod om pladserne på ridelejrene. Herefter får man skriftligt svar senest fredag d. 6. december om, hvorvidt man har fået plads på ridelejren på en af de ponyer/heste, som man har ønsket.
Der er begrænset antal pladser, og pladserne på ridelejrene er forbeholdt vores egne medlemmer i rideskolen. Det er IKKE "først til mølle", da vi, som skrevet ovenfor, trækker lod om pladserne på ridelejrene.
Det kan være svært for os at
tage hensyn til, hvis der er eventuelle veninder, man ønsker at
deltage sammen med, men man kan skrive det i kommentarfeltet, og så gør vi selvfølgelig, hvad vi kan for, at tilgodese jeres ønsker.
Venteliste på ridelejr
Hvis man har været på venteliste i 2024, er man kun garanteret plads i 2025, såfremt man kan deltage i begge uger i 2025.
Depositum på ridelejr
Depositum for deltagelse på ridelejr koster kr. 2.250, som skal betales senest d. 15. december 2024 via link, som sendes til deltagerne.
Restbetaling på kr. 2.000,- betales senest d. 1. april 2025.
Det fulde beløb for deltagelse på ridelejr er således kr. 4.250,-
Tilmelding ved betaling af depositum er bindende og betaling bliver ikke refunderet ved evt. afmelding af ridelejr. Når vi tildeler pladser prioriterer vi egne medlemmer først. Såfremt vi er i en situation, hvor vi er nødsaget til at aflyse ridelejren, så bliver det fulde beløb refunderet til rytteren.
Vi glæder os meget til sommer, sol og dejlige rideoplevelser sammen med jer på Ridelejr 2025.
Mange hilsner fra
underviserne på Stutsborg,
Peter og Marie Kirk Andersen