Som medlem af Stutsborg Rideklub får du flere fordele. Rideklubben yder blandt andet tilskud, så den første prøvetime er gratis. Der ydes også tilskud til ekstra hjælp i stalden ved op- og afsadling og til, at der er to undervisere på holdene. Derudover arrangerer klubben aktiviteter for medlemmerne, såsom opsadlingskurser, ryttermærker, stævner og andre arrangementer.